Værksted på landet
Landlig idyl og automobilværksted er ikke noget man normalt forbinder med hinanden. Alligevel ligger J.S Auto på Blæsenborgvej 1 i Slagelse med hestestald som nærmeste nabo.
- Vi laver stort set alt inen for alle bilmærker, japanske, europæiske, nye som gamle. Vi kan det hele, og der er selvfølgelig fordi vi følger med tiden både med hensyn til udstyr og efteruddannelser, fortæller Jens Christiansen.
Nyt udstyr
Bilbranchen er i konstant udvikling, man kan i dag ikke drive et moderne værksted hvis man haler bagefter. Bilerne bliver mere og mere avancerede og mekaniske, derfor kræver det også at man har det helt rigtige udstyr til at test og reparere de forskellige biler.
- Mange mærkeværksteder har kun udstyr til at teste deres egne mærker, men vores udstyr kan for eksempel fejlkodeudlæse og teste alle mærker, forklarer Jens Christiansen.
Garanti og pris
Hos J.S Auto har de masser at lave, men ser frem til at de i fremtiden sikkert får endnu mere at lave.
- Efter at garantien er givet frit ud til alle værksteder, behøver kunderne jo ikke længere at gå til mærkeværkstederne for at bibeholde garantien på de nyere biler. De kan nu frit vælge og gå efter hvor de får den bedste service til den bedste pris, og det giver vi selvfølgelig her, fortæller Jens Christiansen og fortsætter:
- Her er det for eksempel ikke leverandørerne der bestemmer hvad de forskellige reparationer skal koste, men kunderne betaler for den tid bilen er på værkstedet.
Specialer
Det bliver mere og mere almindeligt at få airconditionanlæg installeret i bilerne, og mange nye biler er rent faktisk født med et airconditionanlæg, derfor har de hos J.S Auto blandt andet specialiseret sig i airconditionanlæg.
- fordi det tidligere ikke var så almindeligt at have aircondition i bilerne, er der også mange værksteder der ikke kan lave dem hvis de går i stykker. Typisk skal anlæggene faktisk have service en gang om året ellers fungerre de dårligere og dårligere år efter år, forklarer Jens Christiansen.
Også dæk har de specialiseret sig i hos J.S Auto.
- Vi har et stort lager tilknyttet værkstedet, hvor vi typisk har mellem 300 og 400 dæk på lager i de gængse størrelser. Hvis kunderne ønsker noget vi ikke lige har på lager, skaffer vi det fra dag til dag, fortæller Jens Christiansen.
Med mange forskellige serviceydelser, er der ingen tvivl om at de har fingeren på pulsen hos J.S Auto, og de er enige om at kundernes tilfredshed er det vigtigste.
- Kunderne kan få det som de vil have det. De bestemmer for eksempel selv om de vil have originale eller uoriginale reservedele. Og hvis man er lidt af en gør-det-selv mekaniker, kan man også vælge bare at købe reservedelene her, slutter Jens Christiansen fra J.S Auto.